Skt. Nicolai Kirkes Orgelfestival

Skt. Nicolai Kirkes Orgelfestival hed tidligere Skt. Nicolai Kirkes Sommerkoncerter. Koncertrækken går mange år tilbage og er en af de store klassiske musikalske begivenheder på Bornholm, lige som Skt. Nicolai Kirke i Rønne er en af Bornholms store arrangører af klassisk musik – sammen med Bornholms Musikfestival og Bornholms Musikforening, med hvem det klassiske musikprogram koordineres hen over året.

Programmet ved de tidligere sommerkoncerter har gennem årene haft et relativt bredt musikalsk sigte, men er i sin nuværende form en lille orgelkoncertrække hver tirsdag kl. 17 i skolernes sommerferie (slutningen af juni til begyndelsen af august). Andre musikere, sangere eller kor medvirker også ved visse koncerter, som generelt søges holdt i et lidt lettere format, hvor publikumsvenlige værker kombineres med værker fra det vægtigere orgelrepertoire. Skt. Nicolai Kirke råder over et Frobenius/Bruno Christensen-orgel, som med sine 51 stemmer ikke blot er Bornholms største, men også er blandt de 20 største orgler i Danmark og et fremragende koncertinstrument, hvor ikke mindst det romantiske repertoire kan forløses på autentisk vis. 

Skt. Nicolai Kirkes Orgelfestival vil i begyndelsen kalenderåret kunne ses i kalenderen nederst på denne side og et fuldt program for alle koncerterne vil senere kunne downloades her.

Der er fri entré til orgelfestivalen, som støttes af både lokale og nationale fonde.