Koncerter
Skt. Nicolai Kirke arrangerer løbende koncerter gennem året. Hovedvægten ligger på den klassiske musik med enkelte afstikkere i den mere rytmiske genre. Koncerterne spænder bredt - lige fra den årlige sommerkoncertrækkes orgelkoncerter, over koncerter med musikere af international kaliber, til dygtige lokale orkestre og kor, som kirken qua sin størrelse og status på Bornholm har en særlig forpligtelse til også at lægge hus til.
Skt. Nicolai Kirke råder over to kvalitetsinstrumenter i kirkerummet - et Bösendorfer-flygel og det store Frobenius/Bruno Christensen koncertorgel på 51 stemmer, som hører til blandt de 20 største orgler i Danmark. Desuden står der to cembali i kirkerummet, bygget af den lokale instrumentmager Jes Svensson og ejet af hhv. Bornholms Musikfestival og Bornholms Musikforening.