Skt. Nicolai Kirkes sommerkoncerter 2025

Skt. Nicolai Kirkes sommerkoncerter 2025

Skt. Nicolai Kirkes sommerkoncerter 2025

# Nyheder

Skt. Nicolai Kirkes sommerkoncerter 2025

Skt. Nicolai Kirkes Sommerkoncerter går mange år tilbage og er en af de store klassiske musikalske begivenheder på Bornholm. 

Programmet ved sommerkoncerterne er bredt, og Skt. Nicolai Kirke råder over 2 kvalitetsinstrumenter, nemlig kirkens Bösendorfer koncertflygel og ikke mindst kirkens Frobeniusorgel, som med sine 51 stemmer ikke blot er Bornholms største, men også er blandt de 20 største orgler i Danmark og et fremragende koncertinstrument, hvor ikke mindst det romantiske repertoire kan forløses på autentisk vis. 

Der er entré på 100,- kr. til hver koncert, som begynder kl. 20.00 og varer ca. en time uden pause. (børn og unge under 18 år gratis). Udførligt program for de enkelte koncerter kan ses på kirkens hjemmeside og programfolder kan afhentes i kirken fra 1. juni.

Der er 8 koncerter i rækken af sommerkoncerter: 

Fredag den 27. juni: Organist Ilona Lobmayer

Skt. Nicolai Kirkes tidligere organist spiller et blandet program med orgelværker af bl.a. Buxtehude, Bach, Cesar Franck og Mads Granum.

Tirsdag den 1. juli: DR Juniorkoret og dirigent Susanne Wendt

Danmarks måske bedste pigekor gæster Bornholm på deres årlige sommerturné. Juniorkoret er en del af DR Korskolen og består af 52 piger i alderen 12-16 år. De synger et blandet repertoire med værker, der hører den lyse tid og sommeren til.

OBS – forhøjet entré 150 kr.

Fredag den 4. juli: Guitarkoncert med Christian Fergo og gæstesolist Rebecca Forsberg Svendsen

Christian Fergo, der med base i Schweiz er en efterspurgt akkompagnatør og solist i hele Europa, spiller transskriptioner af spanske og franske klassikere.

Gæstesolist er mezzosopranen Rebecca Forsberg Svendsen, der har 25 års virke som sanger i Danmark og Norden bag sig; de sidste 5 år med base på Bornholm.

Værker af bl.a. Debussy, Granados, Albeniz m.fl.

Tirsdag den 8. juli: Pianist Jesper René

På programmet er Johann Sebastian Bachs Goldbergvariationer. Jesper René er en af de få danske pianister, der har Goldbergvariationerne på programmet. Koncerten begynder med en indføring i Bachs uforlignelige værk.

Fredag den 11. juli: Violinist Loussine Azizian og pianist Mads Damlund

De rutinerede musikere har begge mange års erfaring i kammermusiksammenhænge og som solister, både nationalt og internationalt, og spiller i denne konstellation violinsonater af César Franck og Sergei Prokofiev.

Tirsdag den 15. juli: Eliteungdomskoret AARHUS U

Ungdomskoret Aarhus U består af 40 dygtige korsangere i alderen 15 – 26 år fra det aarhusianske kormiljø. Aarhus U blev dannet i 2015 og ledes nu af Jonas Rasmussen.

Aarhus U er kendetegnet ved at synge lige dele klassisk og rytmisk musik. Det gør, at Koncerterne er altid varierede, koret synger det meste repertoire udenad og fokus er altid at give publikum en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige.

Fredag den 18. juli: Trompetist Dorthe Zielke og organist Søren Johansen

I 2025 ville komponisten Carl Nielsen være fyldt 160 år. De to musikere, med koncertvirksomhed i hele Europa, portrætterer Carl Nielsen i ord, toner og billeder med nye arrangementer af hans musik - både kammermusik og de større symfoniske værker. På storskærm vises sideløbende billeder fra Carl Nielsens liv, der understøtter og komplementerer den musikalske fortælling.

Tirsdag den 22. juli: Organist Kristian Frederickson

Kristian Frederickson spiller sit eksamensprogram fra sin netop overståede kandidateksamen fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Værker af Bach, Hartmann og Duruflé er på programmet.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed